top of page
New Steps har hjulpet forskellige
kunder med, at skabe værdifuld udvikling og brugbare løsninger. 

Jeg har altid øje for at designe og facilitere
skræddersyede, nærværende og relevante forløb.

KUNDERNE SIGER

Helt essentielt er at have et åbent sind og villighed til at lære nyt. Men lige så vigtigt er modet til at handle på de erkendelser man får igennem forløbet og turde praktisere de tilegnede ledelsesredskaber fremover. Metaforisk har det været en rejse for mig, som har givet mig mere selvindsigt og større forståelse for både mennesker og mekanismer på en arbejdsplads.

 

Jeg er i dag en bedre leder end da jeg startede mit udviklingsforløb gennem Styrk dit Lederskab til gavn for mig, min virksomhed og mine medarbejdere. En absolut anbefaling fra mig.

- Nicolaj Halse, Områdeleder, DSB S-Tog

Mette har været fantastisk til at bidrage til at få mit ledelsesteam til at forstå hinanden og levere sammen i såvel M&A aktiviteter som drift gennem de seneste 2 år. En kæmpe transformation af et stort børsnoteret dansk selskab. Vi har hver især opnået stor indsigt i vores egne personligheder såvel som hinandens. Begge vigtige elementer i et godt team.

- Rasmus Werner Nielsen, CEO, Alm. Brand Group

En gave for livet. For 1,5 år siden var jeg i en arbejdskrise. Jeg var havnet midt i noget, der ikke var godt og jeg kunne mærke, at jeg var en virkelig dårlig udgave af mig selv. Et var hvad det gjorde ved mig og min arbejdsplads, men det værste var nok prisen mine børn og familie betalte. Jeg valgte at være ærlig i en relation jeg følte mig tryg i. Jeg vidste jo, at der kun er en energicontainer i mig.

Min ærlighed blev belønnet og hørt og det førte mig til Mette. Det blev lige præcis den gamechanger jeg havde brug for. Mette hjalp mig igennem den svære beslutning i sommeren sidste år.

 

Vi gik i gang med “Styrk din Indre Leder - Vejen til drømmejobbet”. I hele forløbet har Mette holdt mig i hånden. Hjulpet mig med at fylde energien op, finde roen og ikke mindst troen på mig selv. Mette har lært mig, at det kommer indefra og at jeg selv kan gøre en kæmpe forskel for mig. Vi har taget rejser sammen ud til fjerne steder med fred og ro og vi har smidt det negative og energislugende langt væk. I en travl hverdag er det en gave at have Mette i sit liv.

 

Jeg vil give min varmeste anbefaling hvis du skulle have brug for at finde din indre ro og grounding midt i en kaotisk hverdag. Tak for dig Mette, du har ændret så meget i mit liv. 

- Henriette Bjerg Persson,  Senior Kundechef, Coor

Jeg har arbejdet sammen med Mette i et strategisk projekt, hvor hun hjalp os med at styrke vores evne til at håndtere forandringsdelen af projektet. Mette har et skarpt øje for den nødvendige forankring af forandringer både hos ledere og medarbejdere. Hun arbejder meget vedholdende med at ændre organisationen.

 

Mette agerer meget troværdigt og effektivt i rollen som forandringsagent. Det skyldes formentlig bl.a. at Mette er rigtig godt funderet teoretisk såvel som praktisk.

- Randi Skogstad, Tidligere Direktør for Infrastruktur, Banedanmark

Jeg valgte udviklingsforløbet "Styrk dit Lederskab", fordi jeg ønskede at udvikle mine lederegenskaber. Dog fik jeg så uendeligt meget mere ud af forløbet end jeg havde turde håbe på. Udover at få en indsigtsfuld viden om ledelse i organisationer, så har de løbende coachingsessions med Mette givet mig mulighed for løbende at prøve teori af i praksis og reflektere over effekten undervejs.

 

Mette er, udover at være en hamrende dygtig coach, meget empatisk, fagligt dygtig og så har hun en fantastisk indlevelsesevne i mig som person. Det har gjort, at jeg også er blevet meget klogere på mig selv, mine værdier, mit “purpose”, samt mine egne grænser for arbejdslivet undervejs. Alt sammen helt uundværlige værktøjer, når man skal navigere i karriereønsker og familieliv. Jeg vil holde kontakten med Mette fremover og anbefale alle, der læser med, at tage forløbet

- Kristine Hardø-Grønkjær, Tidligere Project Manager, Atkins

Vi har i ledergruppen arbejdet med os som team, og hvordan vi spiller hinanden gode. Mette hjalp os igennem et Styrk jeres Samarbejde lederudviklingsforløb – en kombination af individuelle personlighedssamtaler og ledergruppeworkshops.

 

Vi blev klogere på vores personlighed, hvilke styrker vi bringer i spil i vores samarbejde og hvordan vi bedst hjælper hinanden, så vi alle bidrager med vores fulde potentiale. Især er vi glade for at få bekræftet at vi er et stærkt team, der ægte arbejder for vores fælles sag, til gavn for vores medlemmer og vores organisation.

- Susan Münster, Direktør, Danske Vandværker

Mit formål med at gennemgå udviklingsforløbet "Styrk din Indre Leder" var, at skabe en større indre personlig styrke og balance. Held i uheld faldt forløbet sammen med Corona nedlukningen, hvilket gav mulighed for at arbejde meget hands-on med de udfordringer der fyldte.

 

Det der virkelig gjorde indtryk, var at få sat ”et spejl op” foran mine ”indre programmer”, som til tider er uhensigtsmæssige. Det gav mig bevidsthed og jeg fik samtidig belyst, hvordan jeg kan arbejde med de ”indre programmer” og skabe en hverdag i mere balance og med en indre styrke.

- Mette Oht Klitgaard, Faglig chef, Danske Vandværker  

I Røde Kors har vi brug for at vores kolleger passer godt på hinanden under Corona-krisen. Derfor ville vi i Velkomstteamet blive bedre til at udnytte mulighederne inden for adfærdsdesign og nudging.

Vores team er sammensat af mange forskellige jobfunktioner som receptionister, køkkenpersonale, ejendomsinspektører og konsulenter. Derfor skulle det være en workshop, som ramte plet for alles vedkommende. Mette vekslede fint mellem teori, konkrete eksempler både i form af historier og små film og så en stor del hands-on arbejde. Det blev en spot on workshop som vi tager med os ind i en travl arbejdsdag.

- Helle Regine Hansen, Røde Kors Frivillighus, Velkomst & Drift

Det er vores ambition, at tilbyde den bedste arbejdsplads, de bedste rammer og de bedste kollegiale relationer. Vi har derfor løbende fokus på at styrke vores samarbejde. Mette hjalp os med en udviklingsproces, hvor vi arbejdede med vores individuelle og teamets ledelsesbalance.

 

Forløbet resulterede i et katalog for god ledelsesadfærd for afdelingsledelsen i Risk Management og en justering af rollefordelingen i vores team. Vi valgte Mette til at støtte os, fordi hun ikke blot sørger for en relevant teoretisk ramme, men konstant formår at få arbejdet ned i konkret sprog og implementering.

- Claus Lund Nørgaard,  Tidligere Team manager, Atkins 

bottom of page